Albrecht von Wallenstein

Albrecht Wenzel Eusebius von Wallenstein, også kaldet von Waldstein, var en bøhmisk militærleder og statsmand, der kæmpede på den katolske side under Trediveårskrigen. Hans succesfulde krigskarriere gjorde ham til en af de rigeste og mest indflydelsesrige mænd i det Hellige Romerske Rige ved sin død. Wallenstein blev øverstkommanderende for den habsburgske kejser Ferdinand II’s hære og var en af hovedpersonerne i Trediveårskrigen.
Wallenstein blev født i Kongeriget Bøhmen i en fattig protestantisk adelsslægt. Han fik en flersproget universitetsuddannelse i hele Europa og konverterede til katolicismen i 1606. Et ægteskab i 1609 med den rige enke efter en bøhmisk godsejer gav ham adgang til betydelige godser og rigdomme efter hendes død i en tidlig alder i 1614.
Tre år senere indledte Wallenstein en karriere som lejesoldat ved at rejse styrker for den Hellig Romerske Kejser i Uskokrigen mod Republikken Venedig.
Wallenstein kæmpede for katolikkerne i det protestantiske bøhmiske oprør i 1618 og fik tildelt godser, der var konfiskeret fra oprørerne efter deres nederlag ved Hvide Bjerg i 1620.