Kapitel 23 – Dyrecellens form og funktion

Den eukaryote celle består af et system af velopdelte, men tæt forbundne organeller og metaboliske reaktionsskemaer, der stammer fra prokaryote forfædre, og som overlever på grund af den transcendente komplementaritet mellem de funktionelle systemer og de tovejsdirektiver mellem systemerne, under ledelse af genomet i kernen. Centralt i dette er cellemembranen, der har udviklet sig til en dynamisk organisatorisk enhed, som er involveret i signalering og kontrol, ikke kun på overfladen, men i hele den eukaryote celle i form af de mange membranbundne enheder, nedbrydelige såvel som syntetiske. Denne rolle blev ikke opfundet i eukaryoten, men er også godt illustreret i de grundlæggende prokaryote mitokondrier. Den rigelige mængde energi, der blev stillet til rådighed af den gensidighed, som førte til dannelsen af mitokondrier, var helt sikkert et vigtigt evolutionært skridt. I betragtning af den voksende information, der konstant kommer frem om cellebiologi, koncentrerer vi os her om nogle få systemer af betydning for farmakognosien.