Alcman 26
Tweet
Nu kan min ramme ikke længere bære min vægt, I honningstemme jomfruer, hvis sange har en hellig kraft,
kan min ramme bære min vægt. Jeg ville ønske, jeg ville ønske, at jeg var
en isfugl i luften med jer halcyoner over havets skum i blomst,
hellig, havets farve, lys i mit hjerte og sikker.
Note: I dette digt ønsker Alkman, at han var en kerylos, et obskurt ord, som Antigonus af Karystos, der citerer digtet, definerer som en hanhalcyon, en mytisk fugl, der låner mange af sine karaktertræk fra isfugle. Antigonus tilføjer: “Når de bliver svage af alderdom og ikke længere er i stand til at flyve, bærer hunnerne dem og tager dem på deres vinger.” Desværre er der ikke mange beviser for denne charmerende historie, og i digtet udtrykkes et ønske om at flyve med halcyonerne, ikke på deres rygge. Nogle kommentatorer mener, at fragmentet kan være et forspil til en “jomfru-sang” (partheneion-Alcmans hovedgenre), der forklarer, hvorfor digteren ikke kan deltage i korets dans; andre går videre og forestiller sig koret klædt ud som fugle, mens man endda forestiller sig dem springe ud i havet, som Sappho fra Leucas’ Kap. Sådanne maleriske spekulationer bidrager ikke meget til vores nydelse af Alkmans græsk, som hypnotisk slynger sig frem i en lyrisk daktylisk hexameter fuld af stemningsfulde sammensatte navneord og vemodige gentagelser. Kontrasten mellem digterens jordbundne svaghed og hans drømmende flyvning med lyrisk virtuositet gør dette fragment til Alcmans smukkeste og mest gribende digt.
- Om
- Sidste indlæg
Chris Childers
Sidste indlæg af Chris Childers (se alle)
- Ovid: Tristia 3.7 – 27. oktober 2020
- Victor Hugo: Satyren – 8. juni 2020
- Alcaeus 347 – 22. september 2019
Forfatter: Chris Childers
Christopher Childers har digte, essays og oversættelser offentliggjort eller er på vej i Kenyon Review, Yale Review, Parnassus og andre steder. Han er i gang med en oversættelse af Latin and Greek Lyric Poetry from Archilochus to Martial til Penguin Classics.Vis alle indlæg af Chris Childers