Altid vinter, aldrig jul

Løven, heksen og garderobeskabet, CS Lewis’ klassiske første bog i serien Krøniken om Narnia, fortæller historien om 4 børn: Lucy, Edmund, Susan og Peter Pevensie. Det er 2. verdenskrig, og børnene er blevet sendt til at bo hos familievenner på det engelske landskab på grund af det tyske angreb på London.

Da de udforsker og leger i huset, gemmer Lucy sig i et klædeskab, for at finde ud af, at det er en portal til en anden verden. Da hun går gennem portalen, befinder hun sig i Narnia – et koldt sted, dækket af sne. Hun møder nogle væsner, som fortæller hende om Narnias dystre tilstand: det er et land under en ond heks’ forbandelse. Hver dag er som om det “altid er vinter, men aldrig jul.”

Dette er måske en af de mest rammende og poetisk koncise beskrivelser af håbløsheden, der nogensinde er skrevet: “Altid vinter, men aldrig jul.”

2016 har ikke været et fantastisk år på nogle fronter. Terrorangreb i Europa, død og ødelæggelse i Syrien. Måske har du oplevet nogle ting i dit eget liv, som gør dig akut bevidst om, at du lever i et land, der er under en forbandelse – hvor det føles som om du bor i den evige vinter.

Da Lucy og Edmund befandt sig i Narnia, hørte børnene pludselig lyden af slædeklokker, der nærmede sig. De tænkte, at det var den onde heks, så de gemte sig. Men det var ikke heksen, det var julemanden!

Han havde været holdt fanget af heksen, men var endelig blevet fri. “Jeg er endelig brudt igennem,” siger han. “Hun har holdt mig ude i lang tid, men hendes magi er ved at blive svækket. Aslan er på vej! En glædelig jul! Længe leve den sande konge!”

Vi lever i en verden, hvor der er en forbandelse, hvor der er vinter og kulde og mørke, hvor der er smerte og modgang – og alligevel ligger julen altid foran os med et løfte om, at Jesus er kommet til verden for at frelse os.

Advent handler ikke kun om at se på fortiden, men også om at se på fremtiden – på det faktum, at forbandelsen er ved at blive brudt, at den sande konge kommer, og at vinteren en dag vil være forbi, og at forårets varme og liv vil komme.

Relient K skrev for et par år siden en sang om netop dette: