Mærkning af fødevarer i Den Europæiske Union eller hvorfor dit æble ikke har et mærke

Mærkning af fødevarer i Den Europæiske Union eller hvorfor dit æble ikke har et mærke

Mærket på din mad er der for at give dig oplysninger om, hvad der er i den, ikke sandt? Det siger de europæiske regler for fødevaremærkning helt klart. Hvordan holder det så i den virkelige verden? Er alle fødevarer mærket korrekt, eller bliver vi nogle gange misinformeret? Som vi vil opdage, forklarer følgende (mis)citat bedst tingenes tilstand: “

Hvorfor mærkning i første omgang?

Hvor vi går i detaljer med, hvad der sker i den virkelige verden, skal vi se på, hvorfor vi mærker i første omgang?

Normalt set ser man ikke en etiket på et æble. Der er naturligvis forskellige næringsstoffer i et æble, og generelt set kan man sige, at et æble er sundt. Med et æble er det, hvad man ser, hvad man får. Men når man putter et æble i en æbletærte eller i en juice, tilføjer man andre ingredienser. Fordi du som forbruger ikke ved præcis, hvordan det er lavet, giver mærkningen oplysninger om, hvad der er i din mad.

I Den Europæiske Union (EU) har Europa-Kommissionen (EF) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til opgave at håndhæve reglerne om mærkning af fødevarer. Mærkningsreglerne er til for at give dig omfattende oplysninger om indholdet og sammensætningen af fødevareprodukter. Mærkerne hjælper dig med at træffe et informeret valg, når du køber fødevarer. Mærkerne fortæller dig, hvad der er i det, du køber.

Kilde: http://foods.organicxbenefits.com/

Food Labelling Claims 101

På mærkningen (og/eller emballagen) af fødevarer kan en virksomhed fremsætte påstande. Disse anprisninger kan vedrøre næringsstofferne i et fødevareprodukt eller de sundhedsmæssige fordele, der kan være et resultat af at spise det.

Næringsanprisninger

Næringsanprisninger er anprisninger om de gavnlige ernæringsmæssige egenskaber i fødevarer. De kan vedrøre to ting. For det første til den energi (kalorier), som et produkt giver, f.eks. lavt energiforbrug (mindre end 40 kcal). For det andet til selve næringsstofferne, f.eks. højt fiberindhold (6 g fibre pr. 100 g). En komplet liste over de mulige ernæringsanprisninger findes på EF’s websted.

Sundhedsanprisninger

Der er tre kategorier af sundhedsanprisninger, som en virksomhed kan fremsætte:

1. Funktionelle sundhedsanprisninger – disse omfatter anprisninger, der er relateret til vægttab, psykologiske virkninger og funktioner i kroppen.
2. Risikoreducerende anprisninger – det er anprisninger om reduktion af risikofaktorer i forbindelse med udvikling af visse sygdomme.
3. Anprisninger, der henviser til børns udvikling.

For at lave en sundhedsanprisning skal man også identificere den ingrediens, hvor denne sundhedsanprisning kommer fra. Hvis du gør dette, har du lov til at vælge fra en bestemt liste over godkendte anprisninger. Her er en (noget teknisk) YouTube-video om processen:

Eksempel på anprisninger

Eg-retningslinjerne fra EF indeholder en omfattende liste over ernærings- og sundhedsanprisninger, der kan fremsættes. For to af Queals ingredienser, Biotin & Calcium, er der allerede mere end 15 anprisninger, som det er muligt at fremsætte, f.eks.:

• Biotin bidrager til normal psykologisk funktion.
• Calcium bidrager til normal blodkoagulation.
• Og Calcium har en rolle i processen med celledeling og specialisering.

Ja, disse er meget tørre, måske endda kedelige. Og de er ikke det, man normalt læser om de fødevarer, man finder i købmandsgangen. For pokker, disse anprisninger står måske ikke engang på nogen produkter, for en ting, som fødevaresælgerne tænker på, er dette: Hvordan hjælper det mig med at sælge flere produkter?

Anprisninger i naturen

Det hjælper, når du kan sige, at der er 0 % fedt i dit produkt. Det hjælper dig ikke, når du skal forklare, hvordan calcium er nødvendigt for at bevare normale tænder. De (forenklede) anprisninger, som fødevarevirksomhederne ønsker at fremsætte, er derfor i strid med EF’s regler og bestemmelser.

Selv på en simpel frugtbar kan tingene gå galt. Her i Holland er der en stor fødevarekæde, der hedder Albert Heijn. De laver en masse copy-cat/white-label produkter og sælger dem under deres eget mærke. Et af disse produkter er en frugtbar. På forsiden af jordbærvarianten står der “fuld af frugtfyld”. Denne påstand befinder sig i en gråzone. 50 % af baren er fyldt med hindbær, men kun 5 % af dette er hindbærmos og 3 % er hindbærkoncentrat. Det er ikke klart, om det er i alt 8 % af de 100 % eller af de 50 % fyld.

Der, hvor tingene bliver mere komplicerede for Albert Heijn, er æblefrugtbaren. Der står, at den giver en masse energi. Men alle godkendte anprisninger om energi er relateret til lavt/reduceret/fri energi. Der er ingen godkendte anprisninger vedrørende at give dig nogen energi. En bedre måde at repræsentere energien i en bar på kunne være ved at angive det nøjagtige energiindhold (og dermed ikke at påstå noget). En sådan erklæring ville dog være langt mindre sexet.

Håndhævelse af reglerne

Hvis der er meget strenge regler om fødevareregler, hvorfor overholder alle så ikke dem? Det skyldes, at håndhævelsen måske er mangelfuld. Den hollandske del af EFSA, NVWA, har mange opgaver, lige fra at kontrollere, om du bliver forgiftet af at spise sushi (sandsynligvis), til at sikre, at køer ikke bliver sprøjtet med for mange hormoner. I deres seneste årsrapport (nederlandsk https://www.nvwa.nl/organisatie/jaarverslagen-en-jaarplannen-nvwa) er fødevaremærkning nævnt nul gange.

Og hvis man ser på det store billede, giver det også mening. Hvis man kan forebygge tusindvis af sygdomme ved at sikre, at fødevarekæden er mere sikker, frem for at ændre nogle få ord på en etiket, så ved jeg, hvad jeg ville fokusere på. Fødevaremærkning har måske ikke den højeste prioritet hos NVWA eller andre organer rundt om i EU.

Det, vi ved, er, at reglerne om fødevaremærkning nogle gange kan håndhæves med stor kraft. En producent af emballage fortalte os om de 100.000 etiketter, der måtte genoptrykkes på hans anlæg på grund af de stadigt skiftende regler i EU. Og hvis man f.eks. skal ændre en etiket på mælk, betyder det, at der skal laves millioner af nye kartoner. Det er derfor bydende nødvendigt for virksomhederne at være opdateret med alle regler og bestemmelser om fødevaremærkning.

Marketing versus juridisk

Det vigtigste incitament for virksomhederne er den salgsfremmende effekt, man kan få med et krav. Og det er her, at marketingafdelingen og den juridiske afdeling kan være uenige med hinanden. Hvis man siger, at ens produkt giver folk smukkere hud, er det bedre at sige det rent ud og ikke at sige, at ingrediens X kan føre til hudresultat Y. Og det er præcis, hvad vi hørte fra en tidligere CMO i en stor fødevarevirksomhed. Det er deres opgave at fremme deres eget produkt, og hvis de nogle gange er nødt til at bøje reglerne eller fortolke dem bredt, så må det være sådan.

Reglerne for mærkning af fødevarer er meget vigtige, fordi de beskytter forbrugerne, og de hjælper dem også med at træffe et kvalificeret valg. Og mærkninger på fødevarer fortæller måske ikke altid hele historien. Med hensyn til nogle regler for fødevaremærkning kan du måske synes, at de er for strenge (f.eks. at man ikke kan sige, at en bar er fuld af energi, når man ikke forklarer, hvor den kommer fra, eller hvor meget den indeholder). Men du kan også mene, at andre ikke beskytter forbrugerne (f.eks. at man siger, at der er 0 % fedt, mens man fordobler sukkerindholdet i et produkt). Fødevaremærkningen vil altid være i bevægelse, og EFSA & EF skal hele tiden holde øje med den nye udvikling. Så vi som forbrugere altid kan træffe det bedst informerede valg.