The Hulk: De 5 bedste versioner af Bruce Banner (og de 5 værste)
Den afgørende faktor for enhver populær superhelt er den umiddelbare genkendelighed, som de er. Spider-Man, Superman, Batman, alle oversætter de perfekt og enkelt fra siden eller skærmen. Det samme gælder for Incredible Hulk, og ligesom disse andre figurer har Hulk et andet vigtigt aspekt ved en ikonisk figur: formbarhed.
Det er skæbnen for enhver stor tegneseriefigur at blive fortolket på tusind forskellige måder af forfattere, kunstnere, instruktører og skuespillere eller skuespillerinder. Med stor succes følger stor variation, og der har været et væld af variationer med Hulk. Det er dog ikke alt, der har været godt. Her er de fem bedste versioner af Bruce Banner og de fem værste.
10 dårligste: Incredible Hulk Ang Lee
Regissøren Ang Lee tager mange risici i sin spillefilm fra 2003, og det er noget, som tegneseriefans kan og bør beundre, især i en tid med så mange tegneseriefilmatiseringer. Desværre virkede meget lidt af det, som Lee satte sig for at gøre,. Hulk er udelukkende CGI, men det er tidligt nok i kunstformens historie til, at slutresultatet efterlader fans tilbage med et ønske. En ikke særlig god historie og en kedelig præstation af Eric Bana gør dette til en af de værste versioner af Bruce Banner.
9 Bedst: Maestro
The Maestro er opfundet af forfatteren Peter David, som havde en episk serie om The Incredible Hulk i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne. David eksperimenterede bredt og med succes med Hulk’s personlighed, kræfter og fremtid. Maestro er måske den første version af karakteren, der virkelig går videre end det, han er, til det, han kunne være. Maestro styrer en alternativ fremtid med jernnæve, en vred, supermægtig tyran, der har Banners intelligens og Hulks styrke.
8 Værst: Hulk 2099
Det blev lidt for meget i 90’erne. 2099-initiativet fra Marvel var ganske vist et interessant initiativ, men udførelsen var ikke altid til stede. Et eksempel herpå er Hulk. Hundrede år i fremtiden søger en kult af Hulk-tilbedere – Knights of Banner (ingen relation til Knights of Ren) – at bringe deres store grønne gud tilbage, og deres løsning er at udsætte en fyr ved navn John Eisenheart for gammastråling. Eisenhart er filmproducent, lidt af en idiot og så uinteressant som Hulk, at serien kun varede ti numre.
7 Bedst: Smart Hulk (Avengers Endgame)
Mark Ruffalos portrættering af Bruce Banner i MCU-filmene er uden tvivl den bedste i nogen af filmatiseringerne af kildematerialet. Ruffalo bullseyes karakterens akavede, men magnetiske intelligens og hans dårlige match med væsenet indeni ham.
Den bedste version af denne karakter i udvikling er dog den smarte Hulk fra Avengers: Endgame. Endelig kombinerer Hulk karakterens karakteristiske styrke, men også hans charme og menneskelighed. Den sjoveste bit i filmen tilhører måske Smart Hulk, der forsøger at få Ant-Man med på en autograf.
6 Værst: Nørd Hulk
Den hotte nørdcharme, som Ruffalo legemliggør, er en del af MCU-figurens appel, men tegneserier er langt fra at dæmonisere nogen som nørd eller nørd. Desværre endte en af Ultimate Comics-versionerne af Hulk med at gøre netop det. Nørde-Hulk var i bund og grund Smart Hulk, men lidt mere til grin. Nerd Hulk er en klon af Banner, med al hans intelligens, men uden det raseri, der er synonymt med Hulk. Det har åbenbart gjort ham til en svækling og en kujon, mens raseri er 100 % nødvendigt for at være en helt, og til sidst bliver Nerd Hulk en vampyr. Og så dør han. Okay, så.
5 Bedst: Planet Hulk
Et par versioner af Hulk riffede på konceptet om ham som en hersker eller despot. Med hans enorme styrke og Banners intelligens er det let at sælge. En person med så meget kraft fysisk og mentalt ville være en fantastisk leder eller en forfærdelig leder. Et af de bedste, hvis ikke det bedste, bud på dette kom fra Planet Hulk-historien. Avengers forviser Hulk ud i rummet for at være lidt for Hulk, og han ender med at blive gladiator og til sidst hersker på den fremmede verden Sakaar.
4 Værst: War (Apokalypsens rytter)
En mindre vellykket udgave af denne trope er, da Bruce Banner blev War, en af Apokalypsens fire ryttere. På papiret er ideen nem at sælge. En af de mest magtfulde væsener i Marvel-universet som War? Solgt. I udførelsen, ikke så meget. Hulk sælger dybest set sin sjæl til Apocalypse i bytte for at få sin døde fars nagende stemme ud af hovedet. I stedet for at begive sig ud på en apokalyptisk hærgen, som ville have præget denne historie i legenden, går Hulk bare efter Juggernaut, og de slås. Igen.
3 Bedst: Incredible Hulk TV
Selv om teknologien virkelig ikke var til stede i 1977 til at yde Hulk retfærdighed, gav Bill Bixby os en fremragende Bruce Banner – undskyld, David Banner – og Lou Ferrigno gav en hel generation en Hulk, som man kunne frygte og beundre.
Serien brød med tegneserierne på mange måder, ikke kun med Banners navn, idet den undgik skurkene og forbindelserne til det bredere Marvel-univers, men den gav et dybt studie af karakteren. Tv-serien leverede den bedste portrættering på skærmen indtil Mark Ruffalos ankomst.
2 Værst: Old Man Hulk
Fremtidige, onde versioner af Hulk er seje. Men som med alting, er der grænser. Den alternative fremtid i Old Man Logan-historien, Old Man Hulk, er en mareridtsagtig og grotesk projektion af hans nuværende jeg. Banner er blevet sindssyg af gammastråling, og han og hans kusine – ja, hans kusine – Jennifer Walters er blevet forældre til flere små Hulklings. Sammen hersker de over det vestlige Amerika, og som skæbner er dette en af de absolut værste.
1 Bedst: Immortal Hulk
Hulk beviser igen og igen sin fleksibilitet som karakter. Hans oprindelse stammer fra frygten for atombomben, og moderne frygt præger hans successive iterationer gennem årene. Den aktuelle og fremragende Immortal Hulk graver dybt i karakterens rædselsaspekter for fortsat at fordreje selve opfattelsen af, hvem og hvad Bruce Banner er. En helt? En skurk? Begge dele? Noget af det sker måske ikke engang. Hvad læserne kan være sikre på er, at dette er en dristig, tankevækkende tilgang til karakteren, der giver et nyt perspektiv.
