Anne Boleyn:

Der findes kun få beretninger om Anne Boleyns sidste ord, men ved vi, hvad hun virkelig sagde?

Den 19. maj er årsdagen for Anne Boleyns henrettelse. Det er en begivenhed, som historien ikke sent vil glemme. Uanset hvor hårdt Henrik VIII forsøgte at slette hende fra sine undersåtters bevidsthed, er hendes historie stadig en af de mest kendte i engelsk historie.

Nedenfor er der eksempler på, hvad folk havde dokumenteret, at Anne Boleyn sagde lige før sin død. Som du vil bemærke, er de fleste ret ens, men der er én, der skiller sig ud fra de andre. Du vil straks vide, hvilken en jeg refererer til. Da jeg oprindeligt læste det, krympede jeg sammen, fordi jeg er overbevist om, at Anne aldrig ville have sagt disse ord i sit sidste øjeblik i livet. I hvert fald ikke den Anne, som jeg føler, at jeg kender.

Måske har du set dem alle sammen før, og hvis det er tilfældet, beder jeg dig om at kigge godt på dem i dag og forestille dig Anne sige dem. Forestil jer, at I var i hendes sted den skæbnesvangre dag. Hun var en datter, en søster, en tante… en mor. Jeg tror, det er let for os at glemme, at hun var virkelig og ikke en karakter i en film eller et tv-program nogle gange.

Citat #1:

Venner og gode kristne mennesker, jeg er her i jeres nærvær for at lide døden, hvortil jeg erkender mig selv dømt af loven; hvor retfærdigt vil jeg ikke sige, for jeg agter ikke at anklage nogen. Jeg bønfalder den Almægtige om at bevare hans Majestæt længe til at regere over jer; aldrig har en mere blid eller mild fyrste svinget scepter; hans gavmildhed og mildhed over for mig har været særlig stor, er jeg sikker på. Hvis nogen har til hensigt at foretage en nysgerrig undersøgelse af mine handlinger, bønfalder jeg ham om at dømme mig positivt og ikke forhastet at tillade sig nogen kritisabel indbildskhed. Og således tager jeg afsked med verden og beder jer om at anbefale mig i jeres bønner til Gud. Til Herren anbefaler jeg min sjæl. Christ have mercy on my soul, Lord Jesus receive my soul.” The History of the Reigns of Henry VII, Henry VIII, Edward VI and Queen Mary, Francis Bacon, s 80-82

Anne Boleyns henrettelse af Jan Luyken, ca.1664-1712

Citat #2:

Gode kristne mennesker, jeg er kommet her for at dø, for ifølge loven og af loven er jeg dømt til at dø, og derfor vil jeg ikke tale noget imod den. Jeg er kommet herhen for ikke at anklage nogen eller tale noget om det, som jeg er anklaget for og dømt til døden, men jeg beder Gud frelse kongen og sende ham længe til at regere over jer, for en blidere eller mere barmhjertig fyrste har der aldrig været, og for mig har han altid været en god, en mild og en suveræn Herre. Og hvis nogen vil blande sig i min sag, kræver jeg, at de dømmer det bedste. Og således tager jeg afsked med verden og med jer alle, og jeg ønsker inderligt, at I alle vil bede for mig, Åh Herre forbarm dig, til Gud anbefaler jeg min sjæl, Jesu modtag min sjæl; (gentag) -Â HolinshedÂ’s Chronicle, p 796-797

Quote #3:

Tænk ikke, gode mennesker, at jeg er ked af at dø, eller at jeg har gjort noget for at fortjene denne død. Min fejl har været min store stolthed og den store forbrydelse, jeg begik ved at få kongen til at forlade min elskerinde dronning Kathrine for min skyld, og jeg beder Gud tilgive mig for det. Jeg siger til jer alle, at alt, hvad de har beskyldt mig for, er falsk, og at hovedårsagen til, at jeg skal dø, er Jane Seymour, da jeg var årsag til den sygdom, der ramte min elskerinde. -Â The Spanish Chronicle, p 70-71

Â

Citat #4:

Gode kristne mennesker, jeg er kommet hertil for at dø, for ifølge loven og ved loven er jeg dømt til at dø, og derfor vil jeg ikke tale noget imod den. Jeg er kommet her til for ikke at anklage nogen eller tale noget om det, som jeg er anklaget for og dømt til døden, men jeg beder Gud frelse kongen og sende ham længe til at regere over jer, for en blidere eller mere barmhjertig fyrste har der aldrig været; og for mig har han altid været en god, en mild og suveræn herre. Og hvis nogen vil blande sig i min sag, beder jeg dem om at dømme bedst muligt. Og således tager jeg afsked med verden og med jer alle, og jeg beder jer alle inderligt om at bede for mig. O Herre, forbarm dig over mig, til Gud anbefaler jeg min sjæl. Til Kristus jeg anbefaler min sjæl, Jesu modtag min sjæl.” -Â HallÂ’s Chronicle, s 819

Vidneberetning:

“Hun blev ført af kaptajnen op på det nævnte stillads, og fire unge damer fulgte hende. Hun kiggede ofte bag sig, og da hun kom op på stilladset, var hun meget udmattet og forbavset. Hun bad om lov til at tale til folket og lovede ikke at sige andet end det gode. Kaptajnen gav hende lov, og hun begyndte at løfte øjnene mod himlen og råbte til Gud og kongen om nåde for den krænkelse, hun havde gjort, og hun ønskede, at folket altid skulle bede til Gud for kongen, for han var en god, mild, nådig og elskværdig prins.” Vienna Archives, Letters and Papers, Foreign and Domestic, Henry VIII, Volume 10, January-June 1536. Oprindeligt udgivet af Her Majesty’s Stationery Office, London, 1887.

Og sådan sluttede Anne’s liv på jorden, men hendes historie fortsætter gennem os alle sammen.