Asynkron udvikling

Asynkronitet er et begreb, der bruges til at beskrive misforholdet mellem den kognitive, følelsesmæssige og fysiske udvikling hos begavede personer. 1 Begavede børn har ofte betydelige variationer inden for sig selv og udvikler sig ujævnt på tværs af færdighedsniveauer. Et begavet barn kan f.eks. være fremragende i matematik, men dårligt i læsning – eller omvendt. Ofte er de intellektuelle færdigheder ret avancerede, men de finmotoriske eller sociale færdigheder halter bagefter. Eksperterne er ikke helt enige, men fordi asynkronitet er så fremtrædende hos begavede børn, mener nogle fagfolk, at asynkron udvikling snarere end potentiale eller evner er det definerende kendetegn for begavelse. 2

En definition af begavelse, der indfanger essensen af denne ujævne udvikling, blev udviklet af Columbus-gruppen i 1991:

Begavelse er en asynkron udvikling, hvor avancerede kognitive evner og øget intensitet kombineres for at skabe indre oplevelser og bevidsthed, der er kvalitativt forskellige fra normen. Denne asynkronitet øges med højere intellektuel kapacitet. De begavede børns unikke karakter gør dem særligt sårbare og kræver ændringer i opdragelse, undervisning og rådgivning, for at de kan udvikle sig optimalt.

Det er vigtigt for forældre, lærere og omsorgspersoner at indse, at “én størrelse ikke passer til alle” for begavede børn – og selv børn med ensartede IQ-scores har måske ikke samme færdigheder, personligheder, udviklingshastighed, evner eller interesser. De individuelle træk hos et begavet barn kan være ekstremt forskellige fra et andet. Og jo mere højt begavet det begavede barn er, jo mere asynkront kan det være. Det er f.eks. ikke usædvanligt, at et 7-årigt højt begavet barn læser på et 6. klasses niveau, udfører matematiske opgaver på et 4. klasses niveau og har finmotoriske færdigheder på et 2. klasses niveau. Til tider kan det se ud til, at barnet fungerer socialt på et niveau langt under sine alderskammerater.